Onboard Zeaeye Tracker Handelsbetingelser

Aftalevilkår af 7. april 2026

1. Onboard
1.1. Onboard.blue ApS, CVR-nummer 37940437, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, Denmark (“Onboard”).
1.2. Du kan kontakte os via e-mail på info@onboard.blue eller på telefon +45 53 59 53 53.
1.3 Aftalen vedrører levering af en ZEAEYE-tracker (herefter ’Tracker’) med tilhørende abonnement.

‍2. Aftalevilkår
2.1. Disse vilkår er til enhver tid tilgængelige på www.onboard.blue/zeaeye-tracker.
2.2. Disse vilkår er gældende for dig som privatkunde, idet det forudsættes, at du er myndig person over 18 år med bopæl i Danmark.
2.3. Onboard kan løbende foretage ændringer af disse aftalevilkår, produktets sammensætning, mv. ved at ændre aftalevilkårene på sin hjemmeside, hvorefter de opdaterede vilkår er gældende.
2.4. Alle informationer til går dig via elektroniske kommunikation i form af e-mail og SMS. Det er derfor et krav at du har en aktiv e-mailadresse, samt et aktivt dansk mobilnummer.

‍3. Aftaleindgåelse
3.1. Aftalen indgås ved, at du via Onboards hjemmeside, pr. telefon, ved fjernsalg eller på e-mail afgiver en ordre og modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail, som bekræfter din adresse, valg af produkter og kontaktinformationer. Din bestilling er gældende, når du har indtastet og accepteret betaling; enten direkte på hjemmesiden eller ved udnyttelse af fremsendt betalingslink.
3.2. Aftalen kan ligeledes indgås i forbindelse med, at du har bestilt en (kasko) bådforsikring hos Søassurancen Danmark (SØDK) eller andre Søassurance selskaber, som modtager bestillinger efter aftale med Onboard, og du er pligtig til at have en Tracker med aktivt abonnement i forbindelse med opnåelse af rabat og aftale hos SØDK. Her vil aftalen indgås ved at SØDK opretter dig som kunde, hvorefter du får tilsendt et bestillingslink, hvor du vil kunne bestille Trackeren.
3.3. Aftalen anses for indgået ved din afgivelse afbestilling, og det konkrete leveringstidspunkt fastlægges af Onboard i ordrebekræftelsen, da leveringstidspunkt afhænger af flere konkrete forhold, herunder din adresse. Onboard har også i helt særlige tilfælde muligheden for at hæve aftalen allerede ved modtagelsen af din afgivelse af ordre, se punkt 6.
3.4. Hvis Aftalen er indgået pr. telefon eller på e-mail eller ved andet fjernsalg anses aftalen for indgået ved din accept af aftalen, og fortrydelsesfristen løber herefter fra det tidspunkt. Du vil også i disse tilfælde af aftaleindgåelse udenom Onboards hjemmeside modtage en ordrebekræftelse per e-mail.
3.5. Der er en bindingsperiode på 6 måneder gældende fra aktiveringsdato.
3.6. Ved tilmelding til vores tjeneste kan vi foretage en foreløbig reservation op til 1000 kr. Beløbet reserveres på din konto, indtil betalingsaftalen er endeligt bekræftet. Ved at acceptere disse vilkår giver du samtykke til denne reservation.

4. Aftalens ophør
4.1. Aftalen kan opsiges af dig med 30 dages varsel, dog tidligst til udløb af bindingsperioden. Herefter fornyes aftalen for 1 år ad gangen, medmindre du har opsagt senest 30 dage inden påbegyndelse af ny aftale periode.
4.2. Aftalen kan til enhver tid opsiges af Onboard med 30 dages varsel ved manglende betaling efter rykning for betaling eller anden misligholdelse. Se i øvrigt punkt 9.
4.3. Hvis du bliver opsagt af Onboard, tilbagebetaler Onboard af egen drift eventuel forudbetalt abonnementsafgift, der refunderes forholdsmæssigt.
4.4. Hvis du fortryder eller opsiger din aftale, skal du for egen regning og risiko returnere den Tracker og evt. tilbehør, som du måtte have modtaget fra Onboard. Trackeren skal returneres inden 14 dage. Udstyret kan kun sendes med omdeling/levering til adressen til: Onboard.blue ApS, Nørre Voldgade 90A, 1138 København. Det er dit eget ansvar at dokumentere, at udstyret er behørigt returneret.
4.5. Returnering ved omdeling/ levering til adressen til: Onboard.blue ApS, Nørre Voldgade 90A, 1138 København omhandler kun Tracker udstedt gratis via samarbejde med SØDK. Ved køb uden om SØDK er returnering af Trackeren ikke et krav.

‍5. Fortrydelsesret
‍5.1. Der er 14 dages fortrydelsesret fra aftaleindgåelsen.
5.2. Du kan udnytte din fortrydelsesret ved at kontakte os per e-mail eller telefon. Bemærk, at du ved at udnytte din fortrydelsesret i forbindelse med, at Trackeren er købt som en del af din bådforsikring hos SØDK, er pligtig at meddele SØDK dette, da forsikringen og rabatten er betinget af, at du har en Tracker med aktivt abonnement hos Onboard. Din fortrydelsesret er gældende, når du har modtaget bekræftelse fra Onboard om modtagelse af din opsigelse i forbindelse medfortrydelse.
5.3. Hvis du ikke returnerer udstyret rettidigt, opkræver Onboard rykkergebyrer og eventuelt erstatning i henhold tilgældende prisliste, som findes på www.onboard.blue/zeaeye-tracker.

‍6. Levering
‍6.1. Leveringsdatoen fremgår af din ordrebekræftelse.

‍7. Udstyr
7.1. Du låner den Tracker, som bruges til bådtracking fra Onboard.
7.2. Onboard sender Trackeren til dig til nærmeste pakkeshop, medmindre du mod gebyr ønsker Trackeren sendt til den anden adresse oplyst af dig ved bestilling.
7.3. Hvis du ikke afhenter fremsendt Tracker, kan Onboard opkræve gebyr for at genfremsende udstyr.
7.4. Lånt Tracker og tilbehør skal returneres til Onboard indenfor angivet frist. Hvis Trackeren ikke returneres inden for angivet frist, har Onboard ret til at opkræve erstatningspris.
7.5. Hvis du får ombyttet din Tracker, og ikke returnerer den gamle Tracker inden for angivet frist, har Onboard ret til at opkræve dig gebyr for ikke-returneret udstyr. Dette gælder også, når din Tracker skalombyttes grundet batteriskift.

‍8. Priser
8.1. Gældende priser for Tracker, udstyr og abonnement vil fremgå på www.onboard.blue/zeaeye-tracker.
8.2. Den aftalte pris fremgår ligeledes af ordrebekræftelsen.
8.3. Onboard kan løbende ændre sine priser. Eventuelle prisstigninger vil først være gældende f.o.m. næste licensperiode.
8.4. Ved prisstigninger kan du opsige det prisjusterede produkt med virkning fra den dag prisændringen træder i kraft. I tilfælde af at du har flere Aftaler, er det kun det prisjusterede produkt, der kan opsiges. Dette gælder også inden en eventuel bindingsperiodes udløb. Eventuelle forudbetalinger vil da blive refunderet forholdsmæssigt.

9. Fakturering og betalingsbetingelser
9.1. Du betaler din regning med automatisk kort betalingeller MobilePay. Det fremgår på betalingsvinduet, hvilke typer af betalingskort, der kan benyttes til betaling af dit abonnement hos Onboard.
9.2. Det er dit ansvar, at der til enhver tid er registreret et gyldigt betalingskort eller MobilePay-konto hos Onboard, samt at der er dækning herpå. Manglende dækning opfattes som manglende betaling.
9.3. Betalinger sker årligt for et år fremadgangen.
9.4. Kvittering for betaling leveres per e-mail til e-mailadressen der er oplyst ved køb.
9.5. Såfremt du betaler for sent, fremsender Onboard en rykker for den manglende betaling.
9.6. Hvis du ikke betaler i overensstemmelse medrykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel.
9.7. Onboard kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb.
9.8. Ved forsinket betaling kan Onboard opkræve morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret.
9.9. Ved forsinket betaling har Onboard ret til at lukke din forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt, og betinge åbning af fuld betaling af restancen. Ved åbning opkræves desuden et genåbningsgebyr.
9.10. Din manglende betaling anses ikke som en opsigelse af Aftalen, men som din væsentlige misligholdelse af Aftalen. Sådan misligholdelse giver Onboard mulighed for at ophæve aftalen, samt opkræve eventuel restbinding.

‍10. Kommunikation
10.1. Kommunikation mellem dig og Onboard foregår via e-mail og sms, og du skal derfor sikre dig at oplysningerne du har opgivet, altid er opdaterede. Du skal opdatere dine kontaktoplysninger i Onboard appen, ved skift af e-mailadresse og/eller mobilnummer. Alternativt, kan du kontakte os per mail eller telefon.

‍11. Persondata
11.1. Onboard.blue ApS er data-ansvarlig for de personoplysninger, der indsamles om dig og behandles i medfør af denne aftale.
11.2. Onboards persondatapolitik samt hvilke oplysninger, vi behandler om dig, kan du altid finde og læse på www.onboard.blue/legal/terms.
11.2. Onboard forbeholder sig retten til at ændre selskabets privatlivspolitik ved at opdatere vores privatlivspolitik. Vedvæsentlige ændringer vil du blive adviseret direkte, eksempelvis pr. e-mail.

‍12. Overdragelse
12.1. Hvis du ønsker at overdrage din Tracker og tilhørende abonnement til 3. part, betragtes oprettelsen til den nye part som et nysalg jf. punkt 3 Aftaleindgåelse. Eventuel restbindingsperiode på den gamle kontrakt vil blive afskrevet, såfremt den nye oprettelse ikke fortrydes.
12.2. Hvis du eller tredje part fortryder den nye oprettelse, vil eventuel restbindingsperiode på den gamle kontrakt blive opkrævet.

‍13. Erstatningsansvar
13.1. Både du og Onboard er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler.
13.2. Hverken du eller Onboard er ansvarlige for indirekte tab.
13.3. Indirekte tab omfatter, men er ikke begrænset til, tab for afbrydelse af indhold som følge af forstyrrelser eller afbrydelser af tjenester, tab af data, avancetab, tab af goodwill, tab af profit mv.
13.4. Du skal holde Onboard skadesløs for skader på eller bortkomst af Onboards udstyr, der er installeret hos dig.
13.5.  Onboard er ikke forpligtet til at yde erstatning, såfremt den manglende levering eller afbrydelse mv. skyldesforhold uden for Onboards kontrol, herunder men ikke begrænset til strømafbrydelse, ildebrand, krig, strejke, lynnedslag, lockout, frost og oversvømmelser, herunder også lockout og strejke blandt Onboards egne medarbejdere eller underleverandører.

14. KONTAKTOPLYSNINGER OGKLAGER
14.1 Kontakt: Onboard.blue ApS,Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, E: info@onboard.blue, T: +45 53 59 53 53.
14.2 Du kan også kontakte Forbrugerombudsmanden på forbrugerombudsmanden@forbrugerombudsmanden.dk. 

15. LOVVALG OG VÆRNETING
15.1 Disse brugsvilkår reguleres af dansk ret.
15.2 Retstvister skal anlægges ved Retten i Lyngby.