Vilkår & Betingelser

Opdateret: 16/2/2025

1. DEFINITIONER
1.1 Onboard-profilen betyder den profil, som er tilgængelig via appen Onboard.
1.2 Indholdstjenester betyder indholdstjenester, du signer op til at få leveret fra Onboard Maritime ApS på din Onboard-profil, og som leveres gennem internettet.
1.3 Tredjepartstjenester betyder indholdstjenester, der kan bestilles via Onboard, men udbydes og leveres af en tredjeparts-serviceudbyder.
1.4 Brugsvilkår betyder disse brugsvilkår.
1.5 Onboard Maritime/vi/os betyder selskabet Onboard Maritime ApS, CVR-nummer 37940437, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, Denmark, E: info@onboard.blue og T: +45 53 59 53 53.
1.6 Tredjeparts-serviceudbyder betyder andre juridiske personer end Onboard Maritime, der er serviceudbyder på Onboard og som er involveret i at levere indholdstjenester til dig.
1.7 Bruger, du eller din(e) betyder den fysiske eller juridiske person, der har oprettet profilen på indholdstjenester og tredjepartstjenester gennem vedkommendes Onboard-profil.

‍2. AFTALE
2.1 Ved oprettelse på Onboard indgår du en aftale med Onboard Maritime om: Vores levering og din brug af vores indholdstjenester. Vores formidling af din adgang til og brug af tredjepartstjenester.
Denne aftale reguleres af disse brugsvilkår.
2.2 Du vil via portalen og/eller appen modtage markedsføring samt information om varer og tjenesteydelser fra Onboard, herunder app-relaterede nyheder, information om begivenheder og aktiviteter fra de klubber, som du er tilmeldt. Endvidere kan du modtage nyheder og anden relevant information fra Onboards samarbejdspartnere, herunder eksempelvis Dansk Sejlunion og Søsportens Sikkerhedsråd. Øvrig markedsføring i form af elektronisk post mv. vil alene ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

3. OPRETTELSE AF DIN ONBOARD PROFIL
3.1 For at tilgå og bruge Onboard kræves følgende:
- Du har oprettet en Onboard-profil.
- Du bekræfter hermed at have accepteret de gældende brugsvilkår, som er tilgængelige på denne hjemmeside.
- Alle brugere under 13 år skal have forældres samtykke for at benytte tjenesten.
- Du har accepteret eventuelle yderligere vilkår for specifikke indholdstjenester og tredjepartstjenester.
3.2 Hvis du tilgår Onboard-profilen fra flere (mobile) enheder, er de tilgængelige funktioner ens på alle enheder.

‍4. INDHOLDSTJENESTER
4.1 Du får adgang til alt indhold, der på tidspunktet for din accept af disse betingelser stilles gratis til rådighed via denne hjemmeside. Adgangen gives under forbehold for eventuelle ændringer eller fremtidige tiltag fra Onboard. Adgangen til Onboard er licenseret og ikke solgt.
4.2 Du må ikke:
- Bryde de tekniske begrænsninger i Onboard.
- Uretmæssigt slette, dekompilere, reverse engineer eller ændre Onboard.
- Sælge, udleje, lease, distribuere eller udlåne Onboard til tredjemand.
4.3 Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt, forbeholdes.

‍5. BIDRAG
5.1 Bidrag omfatter alt materiale, information, chat, diskussionsindlæg, videoklip mv., som du uploader på Onboard.
5.2 Alle immaterielle rettigheder til bidrag overdrages i videst muligt omfang til Onboard Maritime, der frit kan anvende og overdrage dem.
5.3 Du er ansvarlig for indholdet af dine bidrag og erklærer, at disse er korrekte, oprigtige og behandles i overensstemmelse med Onboards privatlivspolitik..
5.4 Vi kan uden varsel slette bidrag og, i tilfælde af overtrædelser, orientere relevante parter eller myndigheder, alt sammen i overensstemmelse med Onboards privatlivspolitik.

6. OPSIGELSE AF PROFIL
6.1 Du kan til enhver tid opsige din adgang til Onboard uden kompensation.
6.2 Opsigelse skal ske via kontakt til info@onboard.blue. Ved opsigelse vil Onboard stoppe fuldstændigt med at fungere.
6.3 Ved genoprettelse af profilen skal du acceptere brugsvilkårene på ny. Tidligere genererede oplysninger vil være mistet.

‍7. VORES MIDLERTIDIGE AFBRYDELSE ELLER OPSIGELSE
7.1 Vi kan suspendere eller opsige din adgang til Onboard uden kompensation, hvis:
- Du misligholder brugsvilkårene.
- Det er nødvendigt for at overholde lovgivning.
- Der opstår force majeure.
7.2 Vi vil bestræbe os på hurtigst muligt at genetablere adgangen efter en midlertidig afbrydelse.
7.3 Vi kan opsige alle eller dele af Onboard med 30 dages varsel.
7.4 Ved afbrydelse eller opsigelse er du ikke berettiget til kompensation, medmindre andet er udtrykkeligt anført.

8. ÆNDRINGER I INDHOLDSTJENESTERNE
8.1 Vi forbeholder os retten til at ændre, fjerne eller tilføjeindholdstjenester uden forudgående varsel. Du vil blive informeret via Onboard-appen.

‍9. TREDJEPARTSTJENESTER
9.1 Tredjepartstjenester leveres af tredjeparts-serviceudbydere, hvis vilkår gælder direkte mellem dig og udbyderen.
9.2 Udbyderens vilkår findes:
- På Onboard-portalen.
- Via links til udbyderens egen hjemmeside.
9.3 Vi er ikke ansvarlige for kvaliteten eller nøjagtigheden af tredjepartstjenester.
9.4 Du accepterer, at eventuelle krav relateret til tredjepartstjenester skal rettes mod udbyderen, ikke Onboard Maritime.

10. ÆNDRINGER I BRUGSVILKÅR
10.1 Vi kan til enhver tid ændre disse brugsvilkår.
10.2 Det er dit ansvar at holde dig opdateret via Onboard-portalen.
10.3 Ændringer træder i kraft, hvis du ikke opsiger din profil inden 30 dage efter modtagelse af meddelelsen.

11. FORTROLIGHED
11.1 Du må ikke videregive fortrolig information til tredjemand.
11.2 Fortrolig information omfatter alle tekniske, forretningsmæssige og infrastrukturelle oplysninger på Onboard.

12. OVERHOLDELSE AF LOVEN
12.1 Det er dit ansvar at overholde gældende love og forskrifter ved brug af Onboard.

13. DIN FORPLIGTELSE
13.1 Du skal:
- Installere opdateringer og fejlrettelser.
- Overholde netværks- og telekrav.
- Undlade at bryde sikkerheden, hacke systemer eller sende misvisende oplysninger.

14. GARANTIER OG ANSVAR
14.1 Vi kan ikke garantere, at:
- Data altid er sikre og fortrolige.
- Adgangen til Onboard altid er uafbrudt.
- Oplysninger er fuldstændige og nøjagtige.
14.2 Onboard leveres "som den er" uden garantier.
14.3 Vi er ikke ansvarlige for tredjepartsindhold eller skader, der opstår ved brug.

15. ANSVAR
15.1 Vi hæfter ikke for tab, der opstår som følge af manglende opsigelse af profil.
15.2 Vores ansvar er begrænset til de gebyrer, du har betalt de seneste 3 måneder, dog maksimalt DKK 1.000.

16. SUPPORT
16.1 Vi yder kun support, hvis dette er særskilt aftalt.

17. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
17.1 Alle immaterielle rettigheder til Onboard tilhører Onboard Maritime eller dets licensgivere.

18. DIVERSE
18.1 Disse brugsvilkår skaber ikke et partnerskab eller ansættelsesforhold.
18.2 Vilkårene kan kun ændres ved skriftlig aftale.
18.3 Ændringer i praktiske oplysninger skal meddeles uden unødig forsinkelse.
18.4 Ingen part hæfter for force majeure.

19. KONTAKTOPLYSNINGER OG KLAGER
19.1 Kontakt: Onboard Maritime ApS, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte, E: info@onboard.blue, T: +45 53 59 53 53.
19.2 Du kan også kontakte Forbrugerombudsmanden på forbrugerombudsmanden@forbrugerombudsmanden.dk.

20. LOVVALG OG VÆRNETING
20.1 Disse brugsvilkår reguleres af dansk ret.
20.2 Retstvister skal anlægges ved Retten i Lyngby.

21. LOKATIONSDATA
21.1. Onboard-applikationen kan indsamle, bruge og behandle oplysninger om din enheds placering (GPS, Wi-Fi, mobilnetværk) for at levere tjenester, f.eks. at vise din position på kortet og tracke ture.
21.2. Oplysninger om placering gemmes kun så længe det er nødvendigt for at levere disse funktioner og deles ikke med tredjeparter, medmindre dette er nødvendigt for at levere tjenesten eller kræves ved lov.
21.3. Du kan til enhver tid deaktivere adgangen til placeringsdata via enhedens indstillinger.